Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Grøn omstilling - praktisk læring fra virksomheder

Her kan du læse om grøn omstilling baseret på praktiske erfaringer fra danske virksomheder.

Analyse af grøn omstilling i danske virksomheder

Erhvervsstyrelsen har fået lavet en analyse af grøn omstilling i danske virksomheder for få mere konkret viden om, hvad grøn omstilling er i praksis. I analysen identificeres fire virksomhedstyper, som har erfaringer med grøn omstilling i praksis. Hver virksomhedstype er en slags 'virksomheds-persona', der beskrives gennem: Virksomhedstypens drivkraft til grøn omstilling, dens karakteristiske måde at arbejde med grøn omstilling på og de kritiske succesfaktorer, der påvirker omstillingsprocessen for typen. De fire virksomhedstyper kan bruges til at inspirere, tilpasse og igangsætte grøn omstilling i andre danske virksomheder.

Af baggrundsrapporten fremgår viden og analyser, der ligger til grund for udviklingen af de grønne virksomhedstyper opsummeret i den korte version.

Casesamling om grøn omstilling i danske virksomheder

Erhvervsstyrelsen har i casesamlingen opsamlet og beskrevet konkrete erfaringer fra et udsnit af de virksomheder, som har været gennem en grøn omstillingsproces medfinansieret af fonden. Hver case i samlingen beskriver virksomhederne og deres grønne forretningsudvikling for derved at give et bedre indblik i grøn omstilling set fra den enkelte virksomheds perspektiv.

Formålet med casesamlingen er således at præsentere en række konkrete eksempler på erfaringer med grøn omstilling i danske virksomheder, som kan være med til at inspirere og vise vejen for andre virksomheder og organisationer til at arbejde med ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi.

Grøn Omstilling – Undervisningsguides

I forbindelse med analyserne af grøn omstilling i danske virksomheder har Erhvervsstyrelsen fået udarbejdet tre undervisningsguides om grøn omstilling. De tre undervisningsguide er tænkt som en inspiration og hjælp til de facilitatorer og undervisere, der skal anvende de beskrevne cases i materialet.



 

Du kan også læse om de projekter, der har fået tilskud