Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Cirkularium & Food Loop i Latinerkvarteret Aarhus C

Resumé: 'Food Loop' er en åben cyklus, der skal inspirere og oplyse borgere og virksomheder om fordelene ved bæredygtig ressourcehåndtering.

Projektbeskrivelse

Initiativet ´Food Loop´ er et udviklingsprojekt mellem byggeselskabet Olav de Linde og restauranter og caféer i Latinerkvarteret. Målet er at etablere et kredsløbsvæksthus i centrum af Aarhus. Sammen med arkitektfirmaet Bioark ønsker man at lære dyrkningsformer af bl.a. svampe og aquaphonics i tætte bebyggelsesområder. Centralt for projektet er at undersøge nye innovative metoder for ressource(gen)anvendelse, der kan føde positivt ind i behovet at skabe nye, grønne forretningsmodeller- og muligheder for fremtiden.

Food Loop i Latinerkvarterer skaber en grøn industrisymbiose gennem følgende ressourcestrømme:
1. Bio-affald fra restauranter
2. Kaffegrums til dyrkning af gourmet svampe
3. Kaffegrums føres til larverne efter svampene er blevet høstet
4. Gødning / jord / kompost fra larveproduktion
5. Micro greens / tomater / urter som drivhusprodukter til restauranter
6. Larver som fiskefoder
7. Fisk som gødning til planter
8. Fisk som produkt til restauranter
9. Opsamling af biogas, regnvandshåndtering og reduceret forurening

Business case

De deltagende virksomheder forventer øget konkurrenceevne på baggrund af den positive branding der kan følge af at deltage i projektet. Derudover har projektet også mulighed for at give en reel ressource-besparelse såfremt projektet opskaleres. De deltagende virksomheder vil spare en del omkostninger forbundet med energiforbrug.

Miljøeffekt

Affaldet transporteres sædvanligvis ud af byen, med symbiosen er det dog muligt for restauranterne at komme af med deres affald i lokalområdet, hvilket mindsker transport. Symbiosen mindsker også brugen af kunstgødning fordi gæringssaften i komposteringsprocessen, kan bruges som naturlig gødning. En beregning viser at symbiosen kan spare 10,8 t CO2 pr. år ved mindre transport og udbyttet af afgrøder.

Målet er at etablere et integreret kredsløbsvæksthus - Cirkularium, samt et helstøbt Food Loop i Latinerkvarteret i centrum af Aarhus

Tilskud fra Grøn Industrisymbiose

170.000 kr.

Projektperiode

Marts 2015 - september 2015

Projektholder

Foreningen Mejlgade Lab
Aarhus C

Kontaktperson

Jonatan Marcussen
Tlf.nr.: 27412056
E-mail: jonatan_marcussen@hotmail.com

Samarbejdspartnere

BYGGESELSKAB OLAV DE LINDE
Åbyhøj

PIHLKJÆR & CO. ApS
Aarhus C

ALTURA KAFFE V/JASON LEACH
Aarhus C