Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Brøndborerfirmaet Poul Christiansen A/S - leasingmodel for vertikal jordvarme til private

Brøndborerfirmaet Poul Christiansen A/S vil udvikle en grøn forretningsmodel, hvor de tilbyder private kunder en leasingmodel til etableringen af vertikal jordvarme, så investeringen ved selve etableringen af anlægget bliver mindre.

Uddybende om projektet

Brøndborerfirmaet Poul Christiansen tilbyder såkaldt vertikal jordvarme, som er særlig velegnet til huse, hvor man ikke ønsker/har mulighed for at grave haven op for at lægge slanger, som man gør ved almindelige jordvarmeanlæg. Vertikal jordvarme har større virkningsgrad end andre varmepumpeløsninger, men investeringen er større. Derfor vil Brøndborerfirmaet Poul Christiansen udvikle en ny forretningsmodel, hvor private kunder bliver tilbudt en leasingmodel, der giver en mindre engangsbetaling og derefter en fast månedlig ydelse, der bliver helt eller delvist finansieret af den sparede varme/køle-udgift.

Hvordan er forretningspotentialet?

Brøndborerfirmaet Poul Christiansen oplever stor efterspørgsel efter vertikal jordvarme fra private, men samtidig en mangel på en bedre finansieringsmodel. Den nye forretningsmodel vil dermed gøre virksomheden i stand til at øge andelen af nye kunder, da de bliver i stand at investere i det vertikale jordvarmeanlæg.

Hvilken gavn gør det?

Den øgede installation af vertikal jordvarme hos private vil medføre energieffektivitet og reduktion i deres CO2-udledning.

Støtte fra Grøn Omstillingsfond og Region Midtjylland

Støttebeløb fase 1: 250.000 kr.
Støttebeløb fase 2: 473.000 kr.

Fase 1 af programmet:

Januar - juni 2014

Fase 2 af programmet:

Oktober 2014 - oktober 2015

Projektholder

Brøndborerfirmaet Poul Christensen
Højslev

Kontaktperson

Lars Ørum Hansen
Tlf.nr.: 9753 5222
E-mail: pc@pcdrill.dk.