Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
20.11.2014

60 mio. kr. til Grøn Omstillingsfond

Finansloven for 2015 er blevet offentliggjort og til stor glæde for Grøn Omstillingsfond, som er blevet forlænget og styrket med 60 mio. kr. Grøn Omstillingsfond fremmer forretningsudvikling inden for den cirkulære økonomi.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

En bedre og mere bæredygtig brug af de ressourcer, der indgår i produktionen, er vigtig for de danske virksomheders konkurrenceevne og mulighederne for at fastholde og skabe nye produktionsarbejdspladser i Danmark. (...) Det bidrager til endnu mere ressourceeffektivitet i de danske virksomheder og understøtter regeringens strategi for Danmark som produktionsland.

Regeringen, SF og Enhedslisten har i finansloven for 2015 besluttet at give midler til at styrke og forlænge Grøn Omstillingsfond med i alt 60. mio. kr. Således styrkes fonden med 10. mio. kr. i 2015-2016 og fonden forlænges til 2018 med 20 mio. kr. i 2017-2018.

Dermed styrkes fondens arbejde med at fremme en cirkulær økonomi gennem støtte til grønne forretningsmodeller, grøn produktinnovation og øget ressourceeffektivitet.

Puljen er med den nye aftale fordelt således:
Ca. 40 mio. kr. i 2015 og 2016
Ca. 20 mio. kr. årligt i 2017 og 2018

Få overblik over Finanslovsaftalen for 2015

Grøn Omstillingsfond er sat i verden for at understøtte øget ressourceeffektivisering, flere miljøvenlige løsninger og for at skabe nye grønne arbejdspladser.

Læs og bliv inspireret af de grønne projekter, som har fået tilskud fra Grøn Omstillingsfond

Ansøg fonden

Danske virksomheder kan søge om tilskud til projekter, der fremmer grøn omstilling.

Grøn Omstillingsfond har åbnet op for en ny ansøgningsrunde.
Ansøgningsfrist: Mandag den 9 marts 2015 kl. 12.00.